Delta T
Nu findes der en ny metode, når det drejer sig om glasafspænding og -afkøling, som især er værdifuld, når man arbejder med tykkere stykker glas. Den hedder Delta T afspænding. Delta er et matematisk udtryk, der viser forskel og i dette tilfælde betyder det forskellen i temperatur (t) mellem to positioner i et stykke glas. Og her er den afgørende kendsgerning. Hvis delta t i dit stykke glas overstiger ca. 4° C under den kritiske afkølingsfase, vil dit glas blive låst i spænding, hvilket sandsynligvis vil få glasset til at gå i stykker. Hvad er den kritiske fase? Vi ved alle, at når glas afkøles, skifter det fra flydende eller plastisk tilstand til fast eller elastisk tilstand. I plastisk tilstand løses spændinger hurtigt ved at glasset bliver deformt, og når glasset er elastisk og der anvendes kraft, bøjer det lidt og hvis kraften øges, går det i stykker. Men denne tilstandsændring finder sted over en variation i temperatur og vi har alle oplevet, hvordan glasset bliver mere og mere tyktflydende, mens det afkøles, indtil det til sidst bliver ret hårdt. Hvis én del af dit glas bliver hårdere, mens en anden del af glasset endnu er forholdsvis plastisk, er det indlysende, hvordan spændinger kan 'låses ind' i dit arbejde. Det som er vigtigt er, at hele glasstykket gennemgår denne forandring på en ensartet måde, og for at få dette til at ske, skal man holde delta t ved mindre end 4° C Og hvordan opnår vi så det? Anla Glas A/S har udviklet et system, som er tilgængeligt i alle dets fusingovne, og som anvender kontrolleret opvarmning på glassets underside. I en traditionel ovn med en glastykkelse på, f.eks. 50mm, kunne delta t mellem toppen og bunden af glasset være ca. 30° C. Anla Glas ‘delta t’ systemet tilstræber en temperaturforskel på 0° C. Dette system kræver ingen større energiforsyning til din ovn end standardmodellen. Systemet installeres, når ovnen fremstilles og Controlleren (styringen) er konfigureret således, at den arbejder med 2 varmekredsløb. Er det en god ide? Hvis man laver tykke stykker, bør man spørge hvor meget blot ét stykke er værd, hvis det afspændes og afkøles korrekt og hvor meget det er værd, hvis det går i stykker. Det kunne være, at ekstraomkostningen er mindre end værdien af bare ét stykke. I skal ikke blot tro os på ordet. I kan se Bullseyes video, der også forklarer dette på http://www.bullseyeglass.com/methods-ideas/recommended-annealing-cycle-for-bullseye-glass.html |
0,00SEK
Visa kundvagn